Jeg blev mødt med en stor og flot buket blomster og morgenmad på kontoret i dag. Anledningen er, at jeg nu har været i advokatbranchen i 20 år. Et jubilæum. Det er gået stærkt, og det fik mig til at tænke på, hvad der er sket i min branche i al den tid.

Da jeg trådte mine første skridt i advokatbranchen den 1. februar 2004, foregik alting i et mere roligt tempo. Posten blev afleveret kl. 10, og blev åbnet og fordelt i dueslag, og afsenderen forventede ikke svar samme dag, men snarere i løbet af 3-5 dage. Jeg behandlede posten, og skrev svar, og lagde i postmapperne, der blev indsamlet kl. 15.30, så piccolinen kunne nå at frankere det hele, og aflevere på posthuset. I dag får jeg ingen breve men derimod e-mails, og har jeg ikke svaret i løbet af en time, ringer klienterne eller sender en SMS og skriver, at jeg se i min indbakke. Det giver stres, og arbejdsformen er blevet hårdere end tidligere. Teknologien skulle hjælpe os til at blive mere effektive, så vi kunne slappe mere af, men faktum er nok, at det har hjulpet os til at blive mere effektive, men omvendt har vi påtaget os meget mere arbejde, end vi havde før, og det har som sådan ikke bidraget til mere fritid og livsglæde.

Teknologien har omvendt hjulpet os til at blive langt dygtigere og fremfinde information, som vi havde svært ved at finde den gang i 2004, hvor alt skulle slås op i bøger og tidsskrifter. I dag kan vi søge på kryds og tværs, og ikke blot inden for landets grænser, men også med få klik få inspiration fra domme i nabolande med nogenlunde samme retstraditioner, herunder eksempelvis Sverige og Norge. Vi er i færd med at implementere AI løsninger til bl.a. oversættelser, kildesøgning, referatskrivning og løsninger, der foreslår konkrete løsninger på juridiske problemer. Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til hvad den nye teknologi kan bibringe os.

På kontoret er medarbejdersammensætningen ændret. Da jeg kom fra ejendomsbranchen og startede som helt ung, havde jeg i perioder 2 sekretærer tilknyttet, og udgangspunktet var, at hver advokat havde en sekretær. Der blev dikteret og samarbejdet om sagsløsningen. I dag er jeg heldig at have Jette, der hjælper mig, men de fleste af mine kollegaer har ikke nogen fast sekretær, og arbejder langt mere selvstændigt, skriver kontrakterne og brevene selv, læser korrektur, og sætter alt op, indleverer processkrifter online, og sender alt i PDF og på e-mail. I advokatvirksomhederne er ratioen mellem administrative medarbejdere og advokater derfor drastisk ændret, og advokatvirksomhederne har færre driftsomkostninger end tidligere på den konto. Omvendt er udgifter til digitale løsninger, forsikringer og andet steget betydeligt.

Vi har fået digital retssagsbehandling, og selvom platformen er elendig at arbejde med og har mange mangler, og altid er i stykker eller under opdatering, er det jo fantastisk, at vi kan bruge teknologien til at samle alt i retssagen online. Jeg glæder mig til den dag, hvor man så også rent faktisk kan bruge teknologien til at gennemføre hovedforhandlingerne i retten ved brug af systemet, således at digitaliseringens fulde potentiale opnås. I dag er vi digitale i sagsforberedelsen, men alle foretrækker fysiske dokumenter og ekstrakter, når vi skal hovedforhandle, så alt printes ud og sættes i ringbind alligevel. Og så nytter det jo ikke, at man har forberedt alt digitalt. Så er der lang vej endnu.

I dagligdagen og særligt i retterne er tonen ændret. Vi er ikke alle sammen lige så kollegiale, som vi var, den gang jeg blev advokat. Man hilste på hinanden, og hjalp hinanden. Glemte modparten et forberedende møde, gav den anden møde for vedkommende, medmindre tungtvejende forhold talte for det modsatte. I dag må man forvente, at modparten påstår forholdet tillagt udeblivelsesvirkning. Man hjælper ikke hinanden med at få skåret sagerne og problemstillingerne til i samme omfang som før, og særligt de unge modparter er voldsomt mistroiske, og afviser alle forslag om i øvrigt hensigtsmæssige procesaftaler i frygt for, at man er ved at snøre dem. Sagerne trækker ud, ventetiderne ved retterne er eksploderet, og økonomien og forsikringsdækningen i de mindre retssager er helt forsvundet, så borgerne er overladt til sig selv, og fravælger domstolene – en trist demokratisk udvikling, der faktisk på et mere principielt plan er skidt for en retsstat. I håbet om at kunne finde besparelser, har man valgt at reducere retssikkerheden og skabe ulige adgang til domstolene. Det er trist at være vidne til.

Det lyder måske som om, at ”den gang jeg var ung, var alting bedre”, men sådan må det ikke forstås. Jeg føler mig hverken gammel eller gnaven. Jeg omfavner den nye teknologi, som nok er det, der har været dén mest revolutionerende faktor i advokatbranchen i de 20 år, hvor jeg har været med. Men der er mangler, og meget kan gøres bedre, og vi må heller ikke glemme os selv som mennesker, og blot fylde på og fylde på. Vi bør huske at der også er et liv uden for kontoret med venner og familie, og oplevelser. Vi stresser for meget rundt i branchen i jagten på omsætning og profit, og glemmer nogle gange det vigtigste: arbejdsglæden ved fordybelsen og sagligheden, det kollegiale samarbejde også mellem modparter, og tid til også at være andet end advokat. Vi har en branche fyldt med stressede unge mennesker, der forventer mere i løn, men omvendt bliver mødt med krav om flere timer på kontoret, og i virkeligheden tjener det hverken de unge mennesker eller virksomhederne på sigt. Vi har så mange unge mennesker med et fantastisk potentiale, der gerne vil lære og dygtiggøre sig, og vi skal som branche kunne tiltrække og fastholde disse talenter, og uddanne dem til dygtige og redelige advokater, der kan levere kvalitet til kunderne. Vi må have fokus på at forbedre branchens image i samfundet, og ikke tage noget for givet, samt tydeliggøre vores eksistensberettigelse i forhold til andre rådgivere og brancher. For gør vi ikke det, vil konkurrencehensyn og politisk indgriben medføre, at advokaterne mister opgaver.

Jeg vil se tilbage på en fantastisk rejse igennem 20 år hos GALST, der har fejret sit 25 års jubilæum, og aldrig har stået stærkere, og med de bedste medarbejdere nogensinde. Vi er blevet en succes. Jeg tror det handler om ordentlighed og kerneværdier, det være sig overfor medarbejderne, kunderne, og ikke mindst overfor vores omgivelser. For det vil jeg gerne takke alle. Både de, der i løbet af årene har været med til at lægge fundamentet, og til alle der i dagligdagen gør det til den bedste arbejdsplads.

Kristian Dreyer