Københavns Byret har i sag BS-13210/2022-KBH givet en af vores kunder medhold i, at han var berettiget til at modtage fuldmagt fra sin andelsboligforening med henblik på at kunne ombygge deres ejerlejlighed, hvilket kræver byggetilladelse.

Sagens spørgsmål var, om andelsboligforeningen havde været berettiget til at nægte at meddele fuldmagt til andelshaveren A’s byggeansøgning, hvorefter A ønskede at fjerne et stykke af en bærende væg mellem to eksisterende døråbninger i sin andelslejlighed således, at der opstår en åbning i væggen, der er 200 cm. bred.

Det fremgik af andelsboligforeningens vedtægter blandt andet, at andelshaverne er berettigede til at foretage forandringer i lejlighederne. Andelsboligforeningens bestyrelse fremsatte i 2022 forslag om en vedtægtsændring således, at det fremadrettet ikke skulle være tilladt at fjerne eller ændre bærende konstruktioner i lejlighederne. Forslaget blev ikke vedtaget af generalforsamlingen, og som følge heraf lagde retten til grund, at andelsboligforeningen ikke havde hjemmel i vedtægterne til at nægte A at foretage den ønskede ændring af lejligheden, men dertil kom, at en sådan beslutning næppe ville kunne ændre på igangværende sag, og at generalforsamlingsbeslutningen kun ville have virkning fremadrettet på fremtidige sager om ombygninger i andelsboligforeningen.

Andelsboligforeningen havde, som GALST gjorde gældende, bevisbyrden for, at der forelå saglige grunde til at nægte A at foretage den ønskede ændring af lejligheden.

Retten fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at der forelå sådanne saglige grunde, idet andelsboligforeningen reelt ingen årsag gav andet end at man var nervøs for sin bygnings bæreevne. Det var imidlertid ved statikergodkendt projekt og starterklæring dokumenteret, at der ikke var sådanne risici, og i sidste ende ville det være byggemyndigheden, der skulle gennemgå projektet, og vurdere, om projektet var korrekt projekteret.

Som følge heraf var andelsboligforeningen forpligtet til at meddele A den ønskede fuldmagt, som var nødvendig for at byggeansøgning kan behandles af kommunen.

Andelsboligforeningen skulle betale sagens omkostninger.

Resultatet er forventeligt som følge af U2023.2540H og TBB2004.299B. Sidstnævnte er behandlet hos Kristian Dreyer m.fl.: Ejerlejligheder- og andelsboliger, s. 161.

I mange foreningsvedtægter fremgår, at medlemmerne har ret til at udleje, ombygge eller på anden måde forandre boligen. Sådanne eksempler er der mange af, men værd er det at erindre, at sådanne bestemmelser kun kan påberåbes negativt overfor medlemmerne, hvis der er saglig grund hertil. Der skal altså være saglig grund til ikke at meddele fuldmagt til brug for byggeansøgning, ligesom der skal være saglig grund til at nægte et medlem at udleje m.v. Sådanne vedtægtsbestemmelser giver altså ikke en bestyrelse fuld diskretionær bestemmelsesret, idet nægtelse må skulle begrundes, og domstolene stiller krav om, at begrundelsen skal være saglig. Dertil kommer det foreningsretlige ligebehandlingsprincip, og at alle medlemmer i øvrigt skal behandles på samme måde, hvorfor der heller ikke kan gøres forskel.