Højesteret har netop ændret retspraksis i spørgmålet om, hvordan man skal fastsætte sagsomkostningerne i eksklusionssager i andelsboligforeninger. 

Indtil nu har det være således, at man tog udgangspunkt i andelsværdien, når man skulle fastsætte sagsomkostningerne til den vindende part, og derved tog udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takster og intervaller. Vi har igennem de sidste par haft sager, hvor domstolene indirekte har tilkendegivet, at de ikke var enige heri, men nu kom der så en sag for Højesteret, hvor spørgsmålet endeligt har været prøvet.

Sagen kan beskrives således: 

Andelsboligforeningen X lagde i 2019 sag an mod andelshaveren A med påstand om, at han skulle anerkende at være ekskluderet fra andelsboligforeningen. Byretten frifandt A og tilkendte ham sagsomkostninger på 35.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand, idet byretten fastsatte værdien af eksklusionspåstanden til 1 års boligafgift.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om sagsomkostninger.

Højesterets afgørelse: 

Højesteret udtalte, at der ved fastsættelse af sagsomkostninger i almindelighed tages udgangspunkt i sagens værdi og karakter, det opnåede resultat, betydningen heraf og advokatarbejdets omfang. Det er forudsat, at sagens værdi ved sagsomkostningsfastsættelsen er den samme som ved beregningen af retsafgift. Det er dog samtidig forudsat, at der skal være et rimeligt forhold mellem de sagsomkostninger, der tilkendes til dækning af udgifter til advokatbistand, og de advokatsalærer, der faktisk betales. Efter retsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., bestemmes sagens værdi efter påstanden. Hvis påstanden er betinget af en modydelse, skal værdien af modydelsen fratrækkes, således at sagens værdi opgøres til nettoværdien af påstanden. Ved eksklusion fra en andelsboligforening vil andelshaver skulle afstå sin andel i foreningen, men vil samtidig modtage værdien af den afståede andel, og værdien af X’s påstand om eksklusion af A måtte anses for 0 kr. Sagsomkostningerne skulle herefter fastsættes med udgangspunkt i det opnåede resultat og den økonomiske betydning heraf samt advokatarbejdets omfang.

Andelsværdien skulle i den forbindelse tillægges en vis betydning.

Højesteret fandt herefter, at sagsomkostningerne til advokatbistand for byretten passende kunne fastsættes til 75.000 kr.

Kommentar: 

Vi var under sagen bekymret for de nye toner om, at man ved fastsættelsen af værdien i andelsboligeksklusionssager skulle tage udgangspunkt i 1 års boligafgift, og har hele tiden ment, at det var forkert. Derfor har vi også overfor brancheorganisationer og andre vurderet, at sagsomkostningerne i sådanne sager må fastsætte med udgangspunkt i, hvad der blot findes rimeligt, fordi Højesteret allerede tilbage i U2008.1848H slog fast, at når to modydelser så at sige går ud mod hinanden, udgør det man tvister om 0 kr., og da må sagsomkostningerne fastsættes skønsmæssigt og ikke ud fra den faste tabel. Når vedkommende ekskludere, modtager den ekskluderede provenuet udbetalt efter eksklusionssalget, og eksklusionen modsavarer provenuet. 

Det er derfor også med stor glæde at se, at Højesteret fortsætter den linje, der allerede blev lagt tilbage i 2008, og det er også godt nyt for landets andelsboligforeninger. For havde man fastsat sagsomkostningerne med udgangspunkt i en sagsværdi svarende til 1 års boligafgift, ville eksklusionssager også være småsager (sager under en værdi af 50.000 kr. eller derunder), og dermed uden reel retshjælpsforsikring, og andelsboligforeningerne ville få svært ved at skaffe dygtige advokater, der kan føre sagerne, fordi de fleste ville afstå fra at påtage sig sådanne småsager. De advokater, der skal føre sagerne for andelsboligforeningerne, får med dommen et honorar, der giver bedre mening, omend det ofte er relativt lavt, men alternativet havde været en katastrofe. Eksklusionssagerne er således ofte ret tidskrævende og komplicerede, og det skyldes det store omfang af vidner og bevisførelse i øvrigt, medmindre der er tale om eksklusioner som følge af betalingsmisligholdelse, der er mere simple. 

Andelsværdien udgjorde i sagen 1.953.400 kr., og sagsomkostningerne blev konkret udmålt til 75.000 kr. Det er i den lave ende, må man indrømme, og heri ligger en helt grundlæggende og mere principiel diskussion. Forklaringen er som følger:

Beløbet er inklusiv moms, og skal dække andelsboligforenignens advokatudgift. Erfaringsmæssigt kan en sådan sag ikke gennemføres for under 40 timer. Det betyder, at advokaten modtager ca. 1.400 kr. ex. moms pr. time. Det er fortsat svært at få økonomi i en sådan sag, hvis de advokater, der skal føres sagen har et timehonorar på mellem 3.200 - 3.900 kr. ex. moms, og derfor ofte vil afvise at tage sagen.

Havde man, som by- og landsret vurderede, taget udgangspunkt i sagomkostninger på 35.000 kr. inkl. moms, ville det svare til et timehonorar på ca. 656 kr. ex. moms eller 875 kr. inkl. moms, og det ville være umuligt at finde advokater, der ville påtage sig at føre sagen.

Der er fortsat alvorlige problemer med at få udmålt rimelige salærer ved danske domstole, der dækker bare nogenlunde det det koster at føre en retssag i 2023. For forbrugerne med retshjælpsforsikring betyder reglerne i dag, at mange må opgive at føre retssager, fordi advokater ikke må opkræve andet end det, der udmåles af domstolene, og det der var ment som et bidrag til at betale sin advokat, er rent faktisk det beløb som advokaten så må få ifølge retshjælpsbetingelerne. Det dækker typisk kun 1/3 de relle udgifter. Retshjælpsforsikringen kan således ikke bruges som et bidrag til at dække de reelle omkostninger. Man skal finde en advokat, der vil føre sagen til ca. 1/3 pris. Fra Advokatnævnets side har man også slået dette fast for at beskytte forbrugerne, for i erhvervsretshjælpssager, gælder det modsatte. Her må man gerne vælge sin ynglingsadvokat, bruge sin forsikring til delvis betaling herfor, og så betale resten selv. Den praksis hjælper dog ikke forbrugerne. Den har i praksis den omvendte virkning, idet forbrugerne står uden advokater, der vil føre sagerne. Fra domstolenes og politikernes side er der manglende forståelse for, hvad det faktisk tager af tid at gennemføre en retssag, der i byretten sjældendt kan gøres på under 40 timer, medmindre man som nogen vælger at gøre det med venstre hånd, når det er retshjælpssager. Jeg må dog insitere på, at sager skal føres ordentligt og med fornøden omhu. Sagerne føres for at blive vundet. Til gengæld må antallet af sådanne sager så holdes på et minimum.