Med Procesbevillingsnævnets tilladelse har advokat Kristian Dreyer fået indbragt en sag om tinglysning af stævning på ejendom for Østre Landsret. Kendelsen fra landsretten slår fast, at modpartens stævning ikke kunne kræves tinglyst, og at byrettens afgørelse herom var forkert. 

Det følger af tinglysningslovens § 12, stk. 1+3, at en stævning under visse omstændigheder kan kræves tinglyst på en ejendom. Det afgørende for, om noget sådant kan kræves er, om den ret man som sagsøger mener at have over ejendommen, vil være i fare for at blive mistet i medfør af tinglysningslovens § 1, fordi retten angår en påstået ret over den faste ejendom. En godtroende erhverver af ejendommen vil, hvis denne er i god tro, kunne ekstingvere den utinglyste ret. 

Der findes ikke overvældende meget praksis om bestemmelsen, og Procesbevillingsnævnet fandt derfor, at byrettens afgørelse var af principiel karakter, og at landsretten burde tage stilling til, hvorvidt sagsøgeren i en konkret sag vitterligt kunne kræve at få sin stævning tinglyst på sagsøgtes ejerlejlighed. 

Retssagen er anlagt af en ejerlejlighedsejer mod sin nabo, der også er ejerlejlighedsejer. De er begge medlemmer af samme ejerforening. Sagsøger har stævnet sin nabo med påstand om, at omkostningerne til bl.a. fælles el samt varme skal fordeles i henhold til målt forbrug og ikke efter tinglyst fordelingstal, herunder med påstand om, at sagsøgeren mener at have et tilbagebetalingskrav hos sagsøgte, fordi sagsøger mener at have betalt for meget i forbrugsafhænigige udgifter både bagudrettet og fremadrettet.

Landsretten var enig med advokat Kristian Dreyer i, at retssagens spørgsmål ikke går ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over ejerlejligheden, jf. tinglysningslovens § 12, stk. 1, og at sagsøgeren således ikke vil udstættes for en risiko for retstab, såfremt stævningen ikke er tinglyst på sagsøgtes ejerlejlighed. Landsretten ændrede således byrettens afgørelse, og sagsøger skal nu aflyse stævningen igen. 

Kendelsen er interessant, fordi den kaster mere lys over, hvornår bestemmelsen rent faktisk finder anvendelse, herunder hvorvidt den finder anvendelse ved tvister i ejerforeninger mellem medlemmerne i forhold til tvister omkring ejerforeningsrelatarede forhold. 

Reference: BS-62718-OLR - kendelse af 15. januar 2024. Kærende repræsenteret af advokat Kristian Dreyer, GALST Advokataktieselskab.

Kendelsen er udvalgt til UFR, og ses beskrevet her.